Man har ikke fundet det nøjagtige årstal for hvornår Gerding Kirke er bygget. Men den romanske stil med flade lofter og en flot korbue med profilerende kragbånd, tyder på at kirken er opført i perioden 1075-1250.
Gerding Kirke hørte i 1700 -1800 tallet under Lindenborg gods. Klokketårnet og våbenhuset er fra h.h.v. 1892 og 1893. Disse tilbygninger menes at være overdragelsesgaver skænket af Baron von Schimmelmann.
Klokken som er produceret i 1883 af Løw og Søn, var før tilbygningen af tårnet placeret udvendigt på koret.
På kirkens nordfacade står der : HCVS 1 7 6. ’
Der mangler sandsynligvis et 5 tal, som er fjernet i forbindelse med tilbygningen af våbenhuset. Således ville der have stået 1765. Forklaringen på hvad dette årstal relaterer sig til kendes ikek. Men måske den henviser til det årstal Baron Henrich Carl von Schimmelmann overtager godset i 1762.
Gerding Kirke er løbende blevet restaureret i henhold til tidens tendenser.
Den tidligere herredør er blevet afblændet. Man ser endnu hvor herredøren har været, idet dørens overligger af granitkvadre på kirkens sydside tydeligt viser hvor døren har været. I granitkvadren er indhugget to træer samt syv buer. De to træer menes at være symboler på kundskabens og livets træ.Et vindue i østgavlen er blevet afblændet.I 1950èrne er samtlige vægge indvendigt i kirken blevet pudset og rettet op. I den periode søgte men desuden at genåbne vinduet i gavlen. Dette projekt blev forhindret, idet man ikke kunne fremskaffe den originale overligger, som det krævedes af kulturarvstyrelsen.
Tårnet er renoveret i 1966Taget udskiftet med kort tids mellemrum, nemlig i 1987 og igen i 1994. Årsagen til dette var dårligt teglkvalitet, der smuldrede,I 1992 kommer kirken under en større renovering. De lige vægge bliver hakket ned, således at de fremstår som ved kirkens oprindelse. I samme ombæring får kirken varmeanlæg samt nyt gulv. Ved denne renovering fandt man tre personer begravet under korets gulv. To voksne og et barn. Hvem disse personer er, vides ikke.
Altertavle stammer fra Vester Vandet Kirke. Tavlen er oprindeligt fremstillet i 1882, formet som en rundbue over en arkadesmykket sokkel. Den er lavet af egetræ og udført af snedker Skaarup, Thisted efter tegning af arkitekt F. Uldall.
(Ref.: Menighedsrådsblad Vester Vandet Kirke aug. 2008.)
Inde i kirken findes et alter af granitkvadre samt en typisk romansk granitdøbefond placeret i skibets ende. En glat kumme med attisk profil og pyramidestubfod.
Imellem ringninger for solopgang og solnedgang er døren til kirken åben, udover at besigtige selve kirkerummet, kan man via en dør i våbenhuset komme op på kirkens loft. Herfra stod graveren i tidligere tider og ringede, og man finder den dag i dag de gamle træhamre, der blev brugt til kimning i forbindelse med de kirkelige højtider.
Selve kimningen var en alvorlig og hård opgave, idet ringeren skulle kravle helt op til kirkeklokken, hvor han kunne sidde på et bræt i den frie luft. Dette uanset om der var mange graders frost og storm.
På loftet findes også en gammel ligbåre, en tung sag, som blev anvendt til at hente afdøde til kirken fra de omkringliggende gårde.
På kirkegården findes to interessante gravsteder. Det ældste er gravstedet for den kendte lokalhistoriker Klaus Gjerding. Det andet er det familien Christen Møller Pedersen Kjær`s gravsted. Gravstedet med den store engel fremstillet i marmor, og med et historisk gitterværk om selve familiegravstedet. Møller Kjær er i øvrigt den mand som byggede Kjærsminde, Sct. Jørgensvej 2.
Kirken har i 2008 fået erstattet ringningen med automatisk ringning. Indtil da stod graveren for solopringning og solnedringning. Den sidste graver der har haft denne opgave er Poul Erik Simonsen, som her ringer for sidste gang, på “gammeldags” vis.
24.- november 2007